Læger giver små afdelinger kniven

Budskabet fra lægerne og andre fagfolk på sygehusene i landets største region er tordnende klart: Sygehusene skal gennemføre en markant samling af behandlingen på færre afdelinger for at sikre kvaliteten i fremtiden. Selv om mange af de ansatte på sygehusene i Region Hovedstaden konkurrerer indbydes for at sikre deres egen afdeling, er det lykkedes hovedparten af regionens 41 sundhedsfaglige råd at blive enige om et udspil, der vil reducere antallet af afdelinger drastisk. Det fremgår af oplæggene fra de 40 råd, der skal diskuteres i dag på den første høring om fremtidens sygehusvæsen i hovedstadsområdet.

Hvis politikerne i Region Hovedstaden vælger at følge lægernes råd, skal apopleksi-behandlingen samles på fire afdelinger mod 11 i dag, og gravide kvinder får fremover fire afdelinger at vælge mellem mod otte i dag. Bypass-operationer til mennesker med blodprop i hjertet bør samles på en afdeling i regionen, og antallet af afdelinger, der opererer patienter med mavesår og tarmkræft, skal næsten halveres, fremgår det af oplæggene fra de sundhedsfaglige råd.

Rådene har haft repræsentanter fra næsten alle afdelinger inden for det speciale og behandlingsområde, som de dækker, og de har på få måneder været i stand til at komme med vidtgående fælles udspil.

Målet er især at sikre en bedre kvalitet i behandlingen, siger ledende overlæge Allan Andersen, Amtssygehuset i Glostrup, der har deltaget i arbejdet med at beskrive en ny organisation for neurologien i hovedstaden, som bl.a. behandler apopleksi.

»Flere steder i regionen har man spredt behandlingen af apopleksi ud på forskellige afdelinger, hvor en tager sig af den akutte fase, mens andre tager sig af rehabiliteringen, og med skiftende forhold weekend og hverdage. Vi mener, at patienterne kan få et bedre forløb, hvis man samler forløbet i neurologisk regi på færre steder døgnet rundt alle ugens dage, og det er en af grundene til, at vi foreslår at samle neurologiens hovedfunktioner på fire afdelinger,« siger Allan Andersen.

De sundhedsfaglige råd peger i de fleste tilfælde på, at en afdeling fremover skal dække mellem 300.000 og 400.000 indbyggere i regionen, når det gælder de almindelige sygdomme. De sjældne sygdomme skal typisk behandles på en eller to afdelinger, lyder rådet fra en stor del af specialisterne.

Men den øverste embedsmand i regionen, adm. direktør Helle Ulrichsen, understreger, at fagfolkenes vurdering ikke alene kommer til at bestemme udviklingen.

»Mange af de sundhedsfaglige råd foreslår et befolkningsunderlag på mellem 300.000 og 400.000. Det betyder, at der i givet fald skal være fire afdelinger inden for deres speciale i regionen i fremtiden. Men det er vigtigt at huske, at fagfolkenes råd er et input til den politiske proces, som skal i gang nu. Politikernes opgave er bl.a. at sikre en afvejning mellem nærhed, tryghed og kvalitet, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke svare på, hvordan sygehusplanen kommer til at se ud,« siger Helle Ulrichsen.

Lægerne, sygeplejerskerne og de andre fagfolk fra de 37 specialer og fire tværgående områder, f.eks. akutområdet, er til gengæld omhyggeligt gået uden om at sætte navn på, hvilke afdelinger der bør løse opgaven. Det er nemlig politikernes opgave sammen med direktionen i Region Hovedstaden, der skal præsentere et forslag til en samlet sygehusplan i begyndelsen af 2007. Og de ved udmærket, at der er meget på spil, når de foreslår en markant reduktion i antallet af afdeling – ikke kun for borgerne – men også for deres egen karriere. Derfor vil de færreste udtale sig om deres forslag.

Men Helle Ulrichsen er ikke i tvivl om, at forslagene giver et godt udgangspunkt for det kontroversielle arbejde med sygehusplanen, også selv om de ikke kan undgå at ramme ind i lægernes og de øvrige fagfolks interesser ude på afdelingerne.

»De sundhedsfaglige råd har virkelig udført et seriøst arbejde på meget kort tid. Og hvis det kan føre til, at vi får en sygehusplan, der er forankret i en faglig logik, så bliver den langt enklere at gennemføre, også selv om det måske går ud over ens egen lille Hassan. Hvis man kan se en større mening med planen, er man også langt mere villig til at flytte sig – både mentalt og fysisk,« siger hun.

Regionen tager udgangspunkt i den basale behandling på sygehusene, som omfatter 85 pct. af patienterne. Det er her, at enigheden i de sundhedsfaglige råd er størst. Den specialiserede behandling af sjældne sygdomme splitter i mange tilfælde rådene i to lejre – en der vil have al specialiseret behandling samlet på en højprofileret afdeling og en anden lejr, der vil sprede de forskellige specialopgaver ud på forskellige afdelinger.

Til gengæld er mange af rådene enige om, at globaliseringen også vil få konsekvenser for sygehusene i fremtiden. De peger på, at man i stigende omfang kommer til at konkurrere med afdelinger i Hamborg, Stockholm og andre storbyer i vores nabolande. Og det perspektiv er rigtigt, mener Helle Ulrichsen, selv om hun ikke tror at konkurrence med udlandet på kort sigt kommer til at spille en rolle.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at der i løbet af de næste ti år kommer større mobilitet på tværs af grænserne for patienterne, f.eks. ved at de får ret til behandling i andre EU-lande. Og i den situation er det vigtigt, at hospitalerne i Region Hovedstaden kan konkurrere med store centre andre steder i Europa, så vi kan trække patienter til Danmark.«

Især den højt specialiserede behandling af sjældne sygdomme har været mere spredt i hovedstadsområdet end i andre tilsvarende områder i udlandet, bl.a. fordi der har været tre forskellige sygehusejere i amterne. Hvis behandlingerne nu samles et sted, vil man bl.a. på karkirurgien kunne matche de øvrige centre i Norden.